Om Harthin

Historien bag Hathin.dk

Harthins to indehavere er søstrene Nina & Anne Harthin

Begge født og opvokset i Helsingfors i Finland. Idéen har i mange år spøgt i især Nina’s hjerte, og for 7-8 år siden snakkede de to søstre første gang seriøst om idéen, men havde ikke modet og troen på at der var grundlag og marked for Skandinavisk brugskunst i Thisted. Så idéen blev gemt, men bestemt ikke glemt!

Nu bliver idéen så til virkelighed, dog i første omgang som netbutik, men drømmen om et lokale er der stadig. Butikken Harthin har et stort udvalg af både moderne og nostalgiske Skandinaviske varer – Alt fra finske vanter, glaskunst, smykker, til filt billeder og ægte pressefotografier.

Efterhånden som idéen tog for blev hele familien interesseret og nu arbejder alle børn og svigerbørn samt Annes mand Peter helhjertet for projektet. Hjemmeside blev til, indkøbsture til Sverige kunne blive til virkelighed. Takket være et stærkt familiesammenhold.

Familien har nemlig samtidig en hundekennel med Berner Sennenhunde og deltager i mange udstillinger i hele Skandinavien. Når mor og far så skal af sted på indkøbstur til de nordlige breddegrader, ja så tager børn og svigerbørn sig med glæde af alle hundene derhjemme. Harthin har eksklusive håndlavede varer. De Skandinaviske og især finske rødder er et gennemgående tema. Bl.a. er det lykkedes at etablere en særaftale med den svenske glaskunstner Mats Jonasson, som laver unikke skulpturer og smykker. Der er kælet for detaljer og hvert smykke er unikt. Også Varalövs tunnfabrik er repræsenteret – ege tønder i alle afskygninger, håndlavede til alle formål. Bl.a. vin og whisky, regntønder, ja sågar til guldfisk. Vanter og huer med finske mønstre strikket af ægte lovikka garn fra Finland, strikket med kærligheden til Finland i hjertet.

Sidste tur til Sverige indbragte en aftale med kunstner Christine Tallberg, fin tekstilkunst indrammet i træ fra gamle lader i Finland. Smukt og enestående. Nina & Anne’s far Erik Harthin var pressefotograf i Helsingfors og ved moderens død kom alle negativerne fra hans virke 1950-1978 frem i dagens lys. Smukke nostalgiske fotografier – fra Helsingfors, København og Stockholm. Faderen var en meget anerkendt fotograf, og fotografier – enkeltvis og i serier kan også købes i Harthins webshop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Dette er en demoshop til testformål. Ordrer vil ikke blive ekspederet. Luk